Eget arrangement

Årsmøde 2019: Er gode behandlingsråd dyre?

Prioritering og etablering af et behandlingsråd.

Dette arrangement blev afholdt den 1. november 2019

Temaet for årsmødet 2019 er bestemt af foreningens medlemmer gennem en Facebook-afstemning. Årets tema er derfor prioritering og etablering af et behandlingsråd og har fået titlen: 

Er gode behandlingsråd dyre?

Behovet for prioritering i sundhedsvæsenet er blevet mere presserende i takt med den demografiske udvikling og udvikling af dyrere sundhedsteknologier. Regeringen har udtrykt ønske om at etablere et behandlingsråd, og Danske Regioner har grebet teten. 

Organiseringen af et sådant prioriteringsråd er dog endnu uafklaret, og tilbage står spørgsmålet, om et behandlingsråd kan være nøglen til at håndtere sundhedsvæsenets stigende udgifter og skabe rum for mere gennemsigtig prioritering.

Praktiske oplysninger

Det faglige arrangement afholdes i tidsrummet kl. 16.00-18:30. Herefter vil aftenen byde på et festfyrværkeri af FSV-hygge. Vi har planlagt et netværksevent, en lækker, økologisk middag, et spændende socialt arrangement for sanserne efterfulgt af fest og dans.

Arrangementet foregår som noget nyt i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler på Nørrebro i København.

Hold dig opdateret om årsmødet ved at klikke 'Deltag' i denne Facebook-begivenhed.

Foreløbigt program

16.00-16.30    

Ankomst og forfriskninger

16.30-16.35

Velkomst
ved Michael Jensen, formand for Foreningen for Folke­sund­heds­viden­skab

16.35-16.45

Prioritering i Danmark
ved Mirja Kløjgaard, chefrådgiver, Danske Regioner

16.45-17.15

Erfaringer med udenlandske modeller for behandlingsråd på sundhedsområdet
ved Marie Jakobsen, chefanalytiker, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

17.15-17.35

Pause med frugt og kaffe

17.35-18.05

Prioritering i et sundhedsøkonomisk perspektiv
ved Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor, Dansk Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (DaCHE), Syddansk Universitet

18.05-18.20

Etablering af et behandlingsråd – regionernes rammer
ved Mirja Kløjgaard, chefrådgiver, Danske Regioner

18.20-18.35

Uddeling af FFSV-Prisen

18.35-19.00

Networking

19.00-00.00

Middag og fest