Netværk

AFLYST - Digital læring i sundhedssektoren

OBS: Vi er desværre nødt til at aflyse vores arrangement pga. sygdom. Vi håber at vi kan melde en ny dato ud snarligt.

Bliv klogere på, hvordan du som folkesundhedsvidenskaber kan bruge og implementere digitale læringsredskaber til professionel kompetenceudvikling, og hør meget mere om Maternity Foundations spændende arbejde med Safe Delivery App.

Dette arrangement blev afholdt den 10. marts 2022

Om netværksmødet

Foreningen for Folkesundhedsvidenskab vil gerne støtte det stærke sociale og faglige netværk, som FSV'ere har på tværs af årgangene. Derfor inviterer vi til netværksmøder, hvor vi diskuterer og sparrer på konkrete faglige problemstillinger fra FSV'ernes hverdag. De næste fire arrangementer er lavet i samarbejde med DJØF.

Hvert år dør 300.000 kvinder og 5 millioner nyfødte af årsager relateret til graviditet og fødsel. Næsten alle disse dødsfald sker i lav- og mellemindkomstlande, og tæt på 90% af dem kan forhindres, hvis kvinden føder med kvalificeret hjælp fra en dygtig fødselshjælper.

Maternity Foundation er en dansk organisation, der arbejder for sikrere fødsler for kvinder og nyfødte gennem kapacitetsopbygning af jordemødre. Maternity Foundation står bag Safe Delivery App, som er et digitalt træningsværktøj til fødselshjælpere, der rulles ud i flere dele af verdenen.

Bliv klogere på, hvordan digitale læringsredskaber kan spille en rolle i forhold til at styrke jordemødres professionelle kompetencer, hvordan man som FSV'er kan bringe sine kompetencer i spil i den henseende og hør meget mere om Maternity Foundations spændende arbejde.