Vi er stolte af at kunne invitere til premieren på vores nye netværkskoncept. Netværksmøderne arrangeres i samarbejde med Djøf.
Dette arrangement blev afholdt den 24. januar 2019
Ved hvert netværksmøde præsenteres en folkesundhedsproblemstilling. I grupper debatterer vi forskellige løsningsmodeller, som præsenteres og diskuteres i plenum.
Under forplejningen vil der være rig mulighed for at netværke. Efter mødet går vi ud og drikker en øl/danskvand på et sted i nærheden.
Denne aften handler om regeringens forebyggelsespakker fra 2013, som er anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats. Men hvordan går det med implementeringen af pakkerne, og hvordan håndteres anbefalingerne i praksis?
Bestyrelsens formand, Michael, vil præsentere aftenens problemstilling. Han arbejder som konsulent i Gladsaxe Kommune, hvor han bl.a. beskæftiger sig med implementeringen af forebyggelsespakkerne.
Kom og bidrag med dine refleksioner om, hvordan du ser anbefalingerne kan håndteres, og hvordan forebyggelsespakkerne bedst kan understøtte den kommunale praksis. Det er ikke et krav, at du har beskæftiget dig med forebyggelsespakkerne.
Dette er det første netværksmøde i en række af tre.
Se også den tilhørende Facebook-begivenhed.
Så sæt kryds i kalenderen, og deltag i debatten.
Temaet til andet møde bliver besluttet af deltagerne på første møde. Så tænk allerede nu over, hvilket FSV-relateret problem, som du har lyst til at få på dagsordenen.
Vi glæder os til at se dig!
FORENINGEN FOR
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
Svenstrupvænget 5
5260 Odense S
admin@folkesundhedsvidenskab.dk
CVR: 32685048