Vi sætter fokus på det internationale folkesundhedsarbejde, når Karen Oppfeldt og Lena Skovgaard Andersen fortæller om deres arbejde.
Dette arrangement blev afholdt den 11. oktober 2023
Foreningen for Folkesundhedsvidenskab vil gerne støtte det stærke sociale og faglige netværk, som FSV'ere har på tværs af årgangene. Derfor inviterer vi til netværksmøder, hvor vi diskuterer og sparrer på konkrete faglige problemstillinger fra FSV'ernes hverdag.
Da verden rundede et befolkningstal på 8 milliarder i november 2022, var det en markering af årtiers fremskridt inden for uddannelse og folkesundhed.
Folk lever længere, fattigdom er minimeret, og mødre- og børnedødelig er markant reduceret. Investeringer i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt kønsligestilling er nøglen til at sikre, at hvert enkelt af verdens 8 milliarder mennesker kan udnytte deres potentiale og leve gode, sunde liv.
Foreningen for Folkesundhedsvidenskab sætter denne gang fokus på arbejdet med global sundhed med fokus på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Her vil vi prøve at belyse, hvordan vores fælles folkesundhedsvidenskabelige kompetencer kan komme i spil i det globale arbejde, og de to oplægsholdere, Karen Oppfeldt og Lena Skovgaard Andersen, vil gøre os klogere på både de personlige og faglige perspektiver, der fylder i deres arbejdsliv.
Arrangementet sigter derfor både på give plads til oplægsholdernes perspektiver på arbejdet med global sundhed samt til faglig debat med salen.
Mød andre, der ligesom dig har en uddannelse inden for, arbejder med og interesserer sig for folkesundhed.
FORENINGEN FOR
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
Svenstrupvænget 5
5260 Odense S
admin@folkesundhedsvidenskab.dk
CVR: 32685048