Vi afholder igen i år det populære arrangement om jagten på det første eller det næste job.
Dette arrangement blev afholdt den 4. oktober 2018
Er du nysgerrig på dine jobmuligheder, og vil du gerne have et par tips til jobsøgningsprocessen? Til jobjagt kan du møde FSV'ere fra industri, patientforening og forskning, og du får gode råd til jobsøgningsprocessen. Du får også mulighed for at høre, hvilke forventninger der er til dig som færdig FSV-kandidat, når du kommer ud i dit første job.
De inviterede FSV'ere fortæller om deres arbejdsplads, og hvordan de anvender deres kompetencer fra folkesundhedsvidenskab i uformelle omgivelser, hvor du kan gå rundt mellem dem og få luftet dine spørgsmål. Efterfølgende får vi besøg af Thomas Kantsø, der er karrierevejleder i DJØF, som giver sine gode råd til jobsøgningsprocessen.
Arrangementet har særligt fokus på jagten på det første job og henvender sig primært til nyuddannede og kandidatstuderende. Men der vil også være brugbare tips til den mere erfarne 'jæger'.
Vi glæder os til at se dig!
15.30-16.45 |
Velkomst og derefter mød FSV'ere fra industri patientforening og forskning |
16.45-17.00 |
Pause med forfriskninger |
17.00-17.30 |
Thomas Kantsø, karrierevejleder i DJØF |
Jobjagt er et samarbejde mellem studielederen for bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og Foreningen for Folkesundhedsvidenskab.
FORENINGEN FOR
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
Svenstrupvænget 5
5260 Odense S
admin@folkesundhedsvidenskab.dk
CVR: 32685048