Foreningen for Folkesundhedsvidenskab giver transporttilskud til medlemmer, der rejser på tværs af regioner for at deltage i foreningens arrangementer.
Det sker for at styrke netværket mellem FSV'ere fra hele landet og kompensere de af vores medlemmer, der skal rejse langt for at deltage i medlemsarrangementer.
Tilskuddet afhænger af, hvor du rejser fra og til. Hvordan du vælger at komme frem er ligegyldigt.
Du får halvdelen af turen betalt, dvs. det der svarer til prisen på en enkelttur på en standardbillet med offentlig transport fra din startdestination til stedet, hvor arrangementet holdes. Du skal dog krydse en regionsgrænse og rejse inden for Danmarks grænser for at kunne få tilskud.
Sådan får du tilskud til transport
Hvis du bor i en anden region end den, hvor medlemsarrangementet afholdes, har du mulighed for at få et økonomisk tilskud til transporten.
For at få transporttilskud skal du følge disse tre skridt:
- Find prisen på en enkeltbillet med offentlig transport
- Gå ind på Rejseplanen.
- Udfyld fra-feltet med den adresse i Danmark, du rejser fra. Det kan være din bopælsadresse eller en adresse tættere på. Du vil aldrig kunne få refunderet et beløb, som er større end, hvad det koster at rejse fra den danske bopælsadresse, som er registreret i foreningens medlemsregister. Hvis du er bosat i udlandet, kan du indtaste den danske by, der er nærmest på dig.
- Udfyld til-feltet med den adresse, hvor arrangementet afholdes.
- Vælg en af de foreslåede rejser.
- Klik på "Prisinfo & køb billet".
- Noter den pris, som vises under Med Rejsekort ud for Voksen – Rejsekort personligt, rabat 0, Standard klasse. Hvis det ikke er muligt at bruge Rejsekort på din rejse, så brug prisen under Priser ud for Billetter – Voksen, Standard.
Det er dette beløb, du får refunderet.
- Send oplysningerne til os
Udfyld formularen nedenfor med dine oplysninger og det beløb, du ønsker refunderet.
Det er Dansk Selskab for Folkesundhed, der står for administrationen af ordningen, og det er derfor også derfra, at du vil modtage pengene.
- Bliv registreret
Ved selve arrangementet, skal du huske at meddele til en af arrangørerne, at du har søgt om transporttilskud. Når vi har noteret, at du har deltaget i arrangementet, kan pengene blive sat ind på din konto inden for nogle få dage.
De oplysninger, som du giver os, kan blive sammenholdt med de informationer, som er registreret om dig i vores medlemsregister.